En quickie i Bilka

En quickie i Bilka

juni 10, 2018 0 Af admin

Ja ok, måske ikke den mest passende overskrift til det kommende indhold af dette blogindlæg, men ikke desto mindre en vigtig del af mit liv. Havde i forventet et saftigt indlæg om en hurtig eskapade i Bilka med gemalen (piraten på billede) så må jeg undskylde på forhånd hvis i bliver skuffede, så er det sagt.

I dette indlæg skal en quickie forstås som noget helt andet og ret så betydningsfuldt (ikke at det andet ikke kan være det self.), men når man er familie og har en travl hverdag, så kan sådan noget som venskaber og vedligehold af selv samme godt være en udfordring. Men der er håb, især med Bilkas nye åbningstider, hurra for det.

Jeg har en skøn veninde fra mødregruppen, som jeg er rigtig glad for at bruge tid med. Vores venskab startede jo faktisk ved at bruge rigtig meget tid sammen, for dengang vi mødtes i mødregruppen for første gang havde vi ikke andet end tid. Det var vores første barn og barslen var ren ferie, sådan da.

MEN hverdagen bankede på, der kom arbejde, flere børn, flytning, endnu flere børn og mere arbejde. Tiden var knap. Måske I allerede har gættet på løsningen på dette? Det er nemlig en quickie i Bilka. Vi mødes simpelthen i Bilka når ungerne er puttet (hvis mændende er hjemme selvfølgelig) og så får vi hurtigt vendt verdens situationen og samtidig handlet det aller mest nødvendige. To fluer med et smæk, hvilken husmor elsker ikke det?

Det er SÅ hyggeligt og totalt under vurderet at tage i Bilka sent, der er ikke så mange mennesker man kan bare gå og hygge sig og få en god snak mellem reolerne. Vi tager også gerne lige en pause og drikker en cola måske blander lidt slik vi konsumere (shame on us), vi betaler selvfølgelig for det.

Det var så lige dagens tip når det kommer til venindehygge, selv tak:)