Mød familien

Mød familien

maj 16, 2018 0 Af Lotte Hornstrup

På ferie i Pisa

Fra venstre ses min mand. På billedet ses hans skønne karakteristiske smil, hvilket han ofte ydnytter til at få sin vilje. For lige at toppe det skønne smil, gemmer der sig bag solbrillerne nogle lækre brune øjne (hvor heldig har han lige været). Vi har været sammen siden 2007 hvor vi mødte hinanden i selveste “gaden” (Jomfru Ane Gade, Aalborg red.), men den historie kan i få en anden gang. Knægten i midten er Jakob, han er fra 2009 og er familiens kloge Åge. Det er utroligt hvad det barn ved om alt muligt. Pigebarnet som sidder hos mig er Iben, hun er fra 2011 og er en rigtig prinsesse. Hun har ben i næsen og en mening om alt og ingenting, hvilket til tider giver nogle udfordringer, men også nogle gode grin.

Alt i alt har jeg den perfekte familie og dem vil i komme til at høre mere om.

Bloggen her er ikke til at udstille min familie, men jeg har dog lavet et par indlæg af lidt mere personlig karakter. Du kan f.eks. læse her hvad der gør at vi stadig er sammen den dag i dag.

Når det kommer til børnene er mit ønske at dele lidt men godt. De er trods alt kun børn og en eller anden dag bliver de voksne og ville måske kunne læse om dem selv online. Jeg har f.eks. lavet et lille indlæg omkring det der med søskene, som i er velkommen til at læse.